24042017
[facebookall_login]
Delt (0)

Blog: Højbjerg og Fischer er færdige

Danmark Serbien

Pierre-Emile Højbjerg og Viktor Fischer er færdige som Premier League-spillere, mener Footy.dk’s blogger Torben Aakjær.

Bemærk at dette blogindlæg dækker for dennes personlige holdning.

Nogen vil måske finde overskriften en anelse bombastisk, næsten tangerende dansk tabloid journalistik i værste “click bait” stil, og jeg medgiver at den ikke er dækkende for de herrer Pierre Emile-Højbjerg og Viktor Fischers generelle fodboldkarriere, men det jeg mener med overskriften, er at jeg anser dem som færdige på Premier League niveau, også selvom begge stadig blot er i gang med deres første sæson i verdens mest kompetitive fodboldturnering!

Stort hype om Højbjerg – ligeså om Fischer

Begge blev i en tidlig alder udråbt som kommende verdensstjerner af den vanligt unuancerede danske sportspresse, da de for alvor, i en dansk kontekst, slog igennem omkring U 17 alderen, og da Højbjerg, absurd flot må man medgive, debuterede som blot 17 årig i Bundesligaen for mægtige Bayern München, hvorved han blev den yngste nogensinde i den klub, ja så kastede den samlede danske presse sig over ham i forsøget på at fremkomme med de mest uhyrlige forudsigelser, fra at han ville blive Schweinsteigers direkte afløser, ja sågar formentlig opnå samme niveau som verdensstjernen, da denne var bedst, til at det skrantende danske A landshold allerede på daværende tidspunkt skulle bygge fremtidens hold op omkring dette vidunder af en fodboldspiller.

Hvad angik superlativerne for så vidt angik Fischer, var de ikke meget anderledes, og efter at han havde spillet fint i nogle U 19 kampe, og bl.a. scoret mod Barcelonas ditto, så gik den hungrende danske presse igen amok, og straks var Fischer på vej til Real Madrid eller Manchester United, for mindre kunne da ikke gøre det!

Højbjergs deroute i Bayern München kender vi alt for godt, og efter diverse lejemål, hvor pressen krampagtigt fastholdt at det i stedet for at illustrere at han simpelthen ikke var en del af den tyske mesterklubs fremtidsplaner, i stedet henviste til Toni Kroos, Phillip Lahm og David Alaba, der alle 3 først blev udlejet, før de for alvor slog igennem i kæmpe klubben. Problemet in real time, var blot at Bayerns folk for længst havde set skriften på væggen, og indirekte forsøgte at presse unge Højbjerg ud, og sidste sommer lykkedes det omsider, da Southampton “bed på krogen” og formedelst lidt over 100 mill. dk.kr., kaprede den mere og mere snakkende, og mindre og mindre fodboldspillende Højbjerg.

Samtidig købte Middlesbrough af uransagelige årsager den ligeledes kævlende Fischer i Ajax, og således kunne DK naivitets presse, i bedste Magnusson stil, udråbe de herrer Højbjerg og Fischer, som fremtidige profiler i den mega hypede fodboldliga.

De har det ikke i sig

Naturligvis gik det ikke sådan, slet ikke faktisk, og her hvor vi nærmer os medio marts, kan man nøgternt konkludere at tiden allerede ser ud til at være løbet fra et par spillere, som tilsyneladende overhovedet ikke har det i sig, som der skal til for at klare sig på allerøverste internationale fodboldniveau.

Kigger vi på Premier League f.eks. fra årsskiftet, ja så har Højbjerg helt præcist medvirket i 3 kampe, af henholdsvis 90, 73 og 8 minutters varighed, og i seneste kamp, hvor han end ikke var udtaget til truppen, måtte han henslæbe tiden på klubbens U 23 mandskab der mødte Chelseas ditto.

Endnu værre ser det ud for Fischer, der ganske vist har været plaget af en skade, men som i de sidste 7 runder af Premier League helt præcis har fåt 0 minutters aktion. 4 gange har han varmet bænken samfulde 90 minutter, mens han 3 gange har været henvist til tribunen.

Koster fortjent pladsen på landsholdet

Helt efter bogen, altså den elitære af slagsen, blev ingen af dem udtaget, da Åge Hareide for nylig annoncerede truppen til den forestående VM skæbnekamp mod Rumænien, omend han stadig holder 3 pladser åbne, hvoraf den ene ganske givet går til Kasper Dolberg.

At begge spillere har min alle tiders danske favoritspiller, Søren Lerby, som mellemhandler (det som hed agent tidligere), er således en anelse tragikomisk, for i modsætning til de 2 skvadrende bænkevarmere, så talte Lerby i sin storhedstid som aktiv, med fødderne, så måske skulle De Herrer Højbjerg og Fischer geare ned for retorikken, og fremadrettet koncentrere sig om fodbold-spillet, også selvom det, uanset mundkurv eller ej, aldrig bliver på Premier League niveau!

Læs også: Er en stor stjerne i udlandet og har spillet 37 U-kampe for Danmark: Nu er han tabt for Danmark

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.