28032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Match preview: Napoli-Real Madrid

Real Madrid's Portuguese forward Cristiano Ronaldo (R) gestures during the UEFA Champions League round of 16 first leg football match Real Madrid CF vs SSC Napoli at the Santiago Bernabeu stadium in Madrid on February 15, 2017. / AFP PHOTO / PIERRE-PHILIPPE MARCOU

San Paolo vil til lejligheden være elektrisk som sjældent set, når napolitanerne skal forsøge at ekspedere Real Madrid ud af Champions League

Der står en plads i kvartfinalen i den fineste europæiske klubturnering på spil, når Napoli her til aften tager i mod Real Madrid hjemme på San Paolo.

De forsvarende mestre vandt det første opgør i Madrid med 3-1. Gæsterne kom ellers tidligt foran takket være et usædvanligt mål af Lorenzo Insigne, der fangede Keylor Navas på mellemhånd.

Herefter leverede Cristiano Ronaldo og co. et af sine karakteristiske comebacks. Napoli blev blandt andet ramt af noget så sjældent som en drøm af en flugterscoring af Casemiro.

Begge mandskaber kommer med friske udebanesejre fra deres respektive hjemlige turneringer (over hhv. Roma og Eibar), men har ellers været inde i en haltende periode.

Napolis plads i næste års Champions League blev bragt i tvivl med et nederlag hjemme til Atalanta. Og man tabte den første pokalsemifinale med 1-3 til Juventus.

Så meget desto større var lettelsen efter weekendens 2-1-sejr over Roma i den italienske hovedstad. En hårdt tilkæmpet sejr med store præstationer i begge ender.

Med to kasser kom Dries Mertens tilbage på sporet efter en måned uden scoringer, mens Pepe Reina i sidste øjeblik diskede op med en eventyrlig redning.

Den belgiske topscorer er blevet skadet i læggen og meldes tvivlsom til aftenens brag. Men det er kritisk for værterne, at Mertens såvel som Reina er i topform.

Real Madrid har på det seneste sat sit forspring i den spanske liga over styr. Først med et forsmædeligt nederlag til ellers så underpræsterende Valencia.

Derudover har man to gange været tvunget ud i comebacks. Først mod Villarreal (3-2-sejr) og dernæst mod Las Palmas (3-3) efter at have været nede med to mål.

Det er ikke sikkert, at Zinedine Zidanes mandskab igen i aften har råd til at komme bagud med to, når Napoli skal forsøge at levere overraskelsen.

Andetsteds er der i mindre grad spænding om udfaldet. Arsenal tager i mod Bayern, der vandt det første opgør i München med de overbevisende cifre 5-1.

Mulige start 11’ere

Napoli: Reina – Hysaj, Koulibaly, Albiol, Ghoulam – Zieliński, Diawara, Hamšík – Callejón, Mertens, Insigne

Real: Navas – Carvajal, Pepe, Ramos, Marcelo – Kroos, Casemiro, Modrić – Bale, Benzema, Ronaldo

Kampen starter kl. 20.45, og vises på TV3+

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.