27032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Footy Opinion: Pep Guardiola og Manchester City har lang vej til at være Champions League-kandidater

Barcelona's Argentinian forward Lionel Messi (R) celebrates after scoring a goal beside Manchester City's defender John Stones during the UEFA Champions League football match FC Barcelona vs Manchester City at the Camp Nou stadium in Barcelona on October 19, 2016. / AFP PHOTO / LLUIS GENE

Pep Guardiola fik i onsdags ørerne i maskinen på sin gamle hjemmebane, Camp Nou. Barcelona udspillede ganske enkelt Manchester City, og dét på flere parametre. Dagens Footy Opinion zoomer ind på opgøret og stiller sig kritisk i forhold til de mange der har skamrost Manchester City for deres sæsonstart.

To taktiske mestre mødtes

Pep Guardiola og Luis Enrique. Dette var egentlig den store duel da City og Barcelona tørnede sammen. Sjældent har fokus været så meget lagt an på de to trænere i et stort Champions League-brag, som det var i onsdags. Alle kan jo se at der er en grund til at fokus lå dér, men alle kan nok også se at opmærksomheden om de to var en smule overdreven. Det var jo trods alt de 22 mand på banen der skulle afgøre tingenes afgørelse.

Men det var jo som sagt to taktiske mestre der mødtes. De to gamle venner, holdkammerater og landsholdskammerater viste da også deres gensyns glæde i spillertunnellen inden kampen. Mon ikke der var lidt ”Judas-kys” over dét møde, da de gensynet på trods godt hvad dette handlede om: Hvem der er den nye bastion i europæisk fodbold. Pep Guardiola skulle bevise at han med sit nye Manchester City-hold kan skabe et endnu bedre hold end det han skabte i FC Barcelona, mens Luis Enrique skulle vise Guardiola hvor skabet står. Nemlig i FC Barcelona, hvor han selv har været med til at videreudvikle på det grundlag som bl.a. Guardiola har lagt.

Holdene er langt fra hinanden

På måltavlen skinnede det neonrødt: 4-0. Barcelona havde ganske enkelt lagt rigmandsklubben Manchester City ned, på det der blev endnu en magisk aften for Lionel Messi. Tre mål stod den argentinske troldmand for, mens han egentlig snildt kunne have taget det sidste straffe selv, og dermed have bragt sig op på fire kasser. Men hans gavmildhed (overfor Neymar) viser os måske netop en vigtig forskel på de to klubber. I Manchester City fornemmer man tydeligt spillernes indbyrdes ”visen-frem” for at blive en af de udvalgte til Peps start-ellever. I Barcelona er ingen vigtigere end holdet. Du synes måske sammenligningen er langt ude, men på banen ses dette tydeligt. Måden som holdene bevæger sig både vandret og lodret i banen er i langt højere grad præget af synergi hos FC Barcelona. ALLE ved hvordan de skal (gen)presse, dække af og positionere sig i egen boldbesiddelse. Dette er langt mere sløret hos Manchester City, hvilket jo er klart nok, da Pep Guardiola endnu ikke har haft nok tid til at sætte sit præg på holdet.

Derudover blev det også tydeligt hvilket hold der bedst kan spille fodbold efter et stramt koncept. Interessant nok, da begge trænere for alt i verden vil være det boldbesiddende hold kampen igennem. Også denne dyst kom Barcelona bedst ud af, da de med 54% boldbesiddelse var det dominerende hold. Men tydeligst blev det, at Manchester City endnu har lang vej, da de med tre personlige fejl forærede Barcelona en 3-0 føring! Det første mål var på mange måder uheldigt, men de to næste er helt utilgivelige. Claudio Bravo har fået en nervæs start i City, og som Niels Christian Frederiksen rigtigt sagde, vil dette på ny åbne debatten om Guardiolas valg på målmandsposten.

Særligt offensivt blev forskellen på den absolutte verdenstop og subtoppen tydelig. Messi, Suarez og Neymar vs. Nolito, De Bruyne og Sterling. Jo jo, de kunne jo have stillet med Agüero, men det gjorde de ikke. Samlet set, må man bare sige, at Neymar og Messi kom i langt flere en-mod-en-situationer mod Citys forsvarsspillere end vice-versa selvom eksempelvis stod overfor Mascherano på en uvant position! Så der er altså lang vej for Manchester Citys hold endnu, inden de kan vise sig som seriøse kandidater til at kalde sig et af Europas absolutte tophold!

Tilbage til ligaerne

Nu skal holdene tilbage til deres respektive ligaer. Spændende, da Manchester City ligger som tophold i Premier League, mens Barcelona ikke gør det i La Liga. Dette er vand på PL-kritikernes mølle, da det jo indikerer at topniveauet i Spanien er højere end topniveauet i England. Og det kunne da også se sådan ud. Real Madrid, Atletico Madrid og Barcelona må alle regnes som favoritter uanset hvilket engelsk hold de skulle møde i nærmeste fremtid i et dobbeltopgør.

Men kampen mod Barcelona var også interessant for andre Premier League-hold. Kampen viste dem nemlig, at Manchester Citys dygtige spillere er til at kyse. Selvfølgelig kan Stoke City ikke overrumple Manchester City på samme måde som Barcelona gjorde det, men min pointe er, at holdet har fået udstillet nogle svagheder og vist at de ikke er så stærke som folk har gjort dem til. Derudover vil Manchester City gøre alt for at komme tilbage på sporet i nærmeste fremtid, mens de dog samtidig godt kan være en smule ramt på selvtilliden i de kommende opgør. Pep Guardiola har hvert fald noget at arbejde med på sit City-projekt, uanset om de skal spille med så stor risiko som mod Barcelona, eller ej…

Mest læste på footy.dk

1. Medie: Denne Premier League-klub vil betale 262 millioner kroner for Santander
2. Iskold Rashford lægger billede op, hvor han flæsker Liverpool-spiller
3. Skidt nyt for England: Dettte kæmpetalent overvejer at skifte landshold
4. Medie: Fabregas betaler 100.000 kroner i indskud for at leje lejlighed i denne storby i to år
5. Billede: Leicester-stjerne liker FCK-profils Instagram-billede op til aftenens brag

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

One Response to "Footy Opinion: Pep Guardiola og Manchester City har lang vej til at være Champions League-kandidater"

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.