31032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Match preview: FC Barcelona-Manchester City

Pep-Guardiola-City-Badge

Pep Guardiola er for anden gang i sin karriere tilbage på Camp Nou som modstander. Denne gang står han i spidsen for Manchester City 

FC Barcelona havde oplevet en skrækkelig sæson. Ikke blot måtte man for anden sæson i streg se mesterskabet gå til Real Madrid – klubbens fjende nummer et.

Den stolte klub fra Katalonien måtte oveni købet lide den tort at skulle danne æresport for de nykårede mestre, der efterfølgende vandt kampen med 4-1.

Året var 2008, hvilket markerede slutningen for Frank Rijkaards periode som træner i Barca. Afløseren blev noget overraskende træneren for B-holdet.

Pep Guardiola, der tidligere, inden for kridtstregerne, havde leveret store bedrifter for klubben, skulle dog vise sig at være en fremragende ansættelse.

Fire sæsoner i trænersædet resulterede i tre spanske mesterskaber, to finalesejre i Champions League, samt et overflødighedshorn af øvrige titler.

Derudover fik Pep indarbejdet den berømte og berygtede tiki-taka – en spillestil, der ofte bevirkede, at modstanderne ikke fik et ben til jorden. Specielt når Barca spillede hjemme på Camp Nou.

Guardiola vendte for to sæsoner siden tilbage til dette stadion – men denne gang som træner for modstanderen, den tyske gigant Bayern München.

Bayern, der sæsonen forinden havde vundet The Treble, holdt stand indtil det sidste kvarter, hvor Barca med tre scoringer sikrede sejren.

Sejren på 3-0 dannede fundamentet for endnu en CL-finale til Messi og co., der gik hen og vandt denne med 3-1 over italienske Juventus.

I aften er det tid for revanche for Guardiola, hvis Manchester City-mandskab gæster FC Barcelona i tredje runde af gruppespillet i Champions League.

De to storklubber kommer formentlig til at sætte sig tungt på de to øverste pladser, der sikrer videre avancement. Men kampen om gruppens 1. pladsen er pivåben.

Man City er måske en kende mere pressede efter sidste rundes vanvittige 3-3-kamp hos Celtic, som Barca ellers havde gennembanket med 7-0 på hjemmebane.

Aftenens værter kan glæde sig over igen at råde over de to backer, Sergi Roberto og Jordi Alba, der pådrog sig skader efter at have været med det spanske landshold.

Begge spillere sad over i weekendens 4-0-sejr over Deportivo, hvor Messi i øvrigt gjorde comeback efter sin skadepause. Argentineren kom ind fra bænken, og lukkede ballet.

Sideløbende mødes Celtic og Gladbach, der er uden den danske landsholdsspiller Andreas Christensen, der lider under en skade i den ene balle.

Til gengæld ventes to af landsmændene, Erik Sviatchenko for Celtic og Jannik Vestergaard for Gladbach, begge at starte opgøret mellem gruppens to øvrige hold.

Mulige start 11’ere

Barca: ter Stegen – Sergi, Piqué, Umtiti, Alba – Rakitic, Busquets, Iniesta – Messi, Suárez, Neymar

City: Bravo – Zabaleta, Stones, Otamendi, Kolarov – Fernandinho, Gündogan – Sterling, Silva, Nolito – Agüero

Kampen starter kl. 20.45, og vises på TV3+

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.