21022017
[facebookall_login]
Delt (0)

Footy Inside: Top og flop – det bedste og værste fra EM indtil videre

Buffon8

De første to runder af EM-gruppespillet er ovre, og allerede nu kan vi drage nogle konklusioner. Denne uges Inside giver dig et bud på vinderen, outsideren, de største flops og hvad den nye 24-holdsstruktur har lært os.  

EM-festen er over os, og allerede nu har vi sagt farvel til det første mandskab i form af Rumænien, der kunne booke en flybillet hjem efter at være blevet dukket af Albanien søndag aften, mens værterne Frankrig forventligt gik videre.

I de kommende dage skal yderligere 7 mandskaber udskilles fra turneringen, inden den står på knock-out-kampe.

Vi er stadig tidligt i turneringen, men hurtigt tegner der sig nogle billeder. Nogle hold overrasker, andre skuffer, og favoritterne og outsiderne skifter karaktér.

Derudover kan vi også se både de gode og dårlige sider ved den nye struktur med 24 hold. Læs med!

Top: 

Spanien er det bedste bud på en vinder 

Anført af en Andres Iniesta i en form, der indtil videre rækker til rollen som ‘EM’s bedste spiller’, ligner Spanien et hold, der er ved at komme sig over den metaltræthed, der fulgte i kølvandet på de mange slutrundesejre fra 2008 til 2012.

Dengang var holdet nærmest kun bestående af spillere fra Barcelona og Real Madrid, men nu er der kommet frisk blod til. Atletico Madrids Koke og Juanfran, Celta Vigos Nolito, Athletic Bilbaos Aduriz, Juventus’ Morata.

Det er forfriskende at se mere af La Liga repræsenteret, og det lader da også til at have givet pote i form af mere spilleglæde.

Det holdt hårdt i første opgør mod Tjekkiets beton, men i 3-0-sejren over Tyrkiet, hvor Morata med to kasser sluttede hele snakken om manglen på en god spansk angriber, var der festfyrværkeri.

Sammenlagt med Tysklands og Frankrigs småhaltende form, betyder det at Spanien smutter forbi dem og op som nummer ét på listen over favoritter i denne skribents bog.

Miniputterne overrasker 

Med udvidelsen af EM fra 16 til 24 hold kunne man godt have forventet at en række af debutanterne ville blive prygelknaber, men sådan skulle det ikke blive.

Nok var det ikke kønt at se Nordirlands fuldstændigt ambitionsløse 10-mandsdefensiv i første kamp mod Polen, men de kom flot efter det med sejren over Ukraine i anden kamp.

Også i pulje F kunne man have forventet, at Island og Ungarn skulle ligge under for Ronaldos Portugal og Alabas Østrig, men EM’s på papiret mindste mandskaber sidder pt. på første- og andenpladsen i den gruppe.

Bedst af de nye hold har været Wales, der har været anført af en fuldstændig ustyrlig Gareth Bale, der allerede har noteret sig for to frisparksmål.

De var uheldige at tabe mod storebror fra England, og bør kunne holde Rusland stangen i sidste kamp og sikre videre deltagelse.

Italienerne lukker munden på kritikerne

Det dårligste italienske hold i mands minde har ikke gjort det så ringe endda. Den pessimistiske skrift på væggen var ellers tydelig i de italienske aviser op til EM, som forventede en gentagelse af skuffelsen i VM 2014.

Men som man siger: Italien er bedst, når forventningerne er lavest.

To defensivt brilliante og kontrollerede indsatser mod Belgien og Sverige betyder, at Contes mandskab står med 6 point, nul mål imod og videre avancement efter de første to kampe.

Pellé, Eder og især udskældte Giaccherini er langt fra navne som Totti, Del Piero og Baggio, men ikke desto mindre er alle tre kommet på tavlen, godt sat i scene af Lazio-stjernen Antonio Candreva.

Italien er strøget op af powerranking-listen med lynets hast og er måske den bedste outsider lige nu til at vinde EM.

Flop: 

Hvor er Zlatan? 

Det var bastante udmeldinger, som Zlatan Ibrahimovic kom med forud for sin formentligt svanesang på den internationale scene, men den store svensker må konstatere, at han ikke kan bære sit hold alene.

Den forhenværende PSG-kæmpe har bortset fra et heldigt oplæg til et irsk selvmål været så godt som usynlig, ligesom at hans i forvejen ikke imponerende mandskab har været det.

Sverige har haft kæmpe problemer med at kreere noget som helst offensivt i de første to kampe, og med kun ét point på kontoen og en kamp mod Belgien forude, ligner det et tidligt exit til svenskerne.

De ringe præstationer bør sætte det i relief, hvor dårlige Danmark var i play-off-kampene mod Zlatan og co.

Ronaldo og Portugal skuffer igen

Et andet af de helt, helt store navne ved dette års EM er selvfølgelig Cristiano Ronaldo, der fortsætter med at have supersæsoner i Real Madrid, men også han har ikke haft meget at juble over.

Indtil videre har overskrifterne været et brændt straffespark og de mange sjove memes, der floreret nettet, hvor han i skræmt positur optræder som alt fra balletdanser til at afvise Joachim Löw lugtende hånd.

Ser man bort fra angriberposten, så har Ronaldo modsat tidligere år ellers et stærk hold med sig denne gang, men uafgjort mod Island og Østrig betyder, at portugiserne er presset til at vinde den sidste gruppekamp.

Holdet skal nok gå videre fra gruppen, men Ronaldo og co. ligner på ingen måde nogen, der skal op og true Spanien, Frankrig og Tyskland.

Målfattig slutrunde og manglende spænding: 

Det vælter med 0-0-kampe og 1-0-kampe i dette års EM. Med kun 1.85 mål per kamp er årets turnering den med færrest mål siden 1968. Dengang var der kun fire hold med.

Nu er der 24, og det skal ikke kunne siges, om de manglende mål skyldes den nye struktur, men den har bestemt sine ulemper.

Vi har fået flere kampe, hvilket man som TV-seer selvfølgelig bør være glad for, men der er også mange kampe, man som neutral seer ikke får sit pis i kog af. Island-Ungarn med drengene? Arh, så hellere nøjes med kun øllene.

Den nye struktur, hvor de bedste treere går videre, betyder også en vis uigennemsigtighed i forhold til, hvem det nu lige er, der står til avancement. Det er forvirrende, og får formentlig en del til at stå lidt af i gruppespillet.

Derfor glæder vi os også til knock-out-kampene! Der er garanti for store kampe og spænding.

Mest læste på footy.dk

1. Den perfekte kvinde? Ibi viser sin store barm frem i slutty kjole, mens hun brænder penge af på casino
2. Har hun glemt BH’en? Bendtners lækre ex fremviser imponerende barm og nipples på Instagram
3. Afstemning og kæmpe galleri: Hvilken dansk WAG er den lækreste?
4. Frank de Boer uploader vanvittigt numsebillede af sine døtre fra ferieparadis
5. 14-årig knækkede koden på farens pengeskab – Bankede 100.000 af på Oddset

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.