24012017
[facebookall_login]
Delt (0)

Weekend View: Vardys vilde mission og supersøndag

Burnley-v-Leicester

Så er det endnu en gang blevet tid til, at Footy giver dig et overblik over weekendens store kampe i denne uges udgave af Weekend View.

Det er fredag, og derfor giver Footy dig som sædvanligt det helt store overblik over weekendens bedste kampe. Vi går en lækker fodboldweekend i møde, hvor vi har fundet seks spændende kampe, som helt sikkert bliver værd at se.

Der bliver især knald på søndag, hvor hele fem af vores udvalgte kampe bliver spillet, og derfor får du nok brug for mere end blot ét fjernsyn, hvis du vil følge med i alle disse fantastiske kampe.

Lørdag: Kan Vardy snuppe rekorden?

Et af weekendens helt store højepunkter finder sted på King Power Stadium, hvor Leicester og Manchester sammen. Ikke nok med at det er en kamp mellem Premier Leagues nummer et og tre, så er det også kampen, hvor hjemmeholdets Jamie Vardy kan score for 11. kamp i træk, og dermed slå Ruud van Nistelrooys legendariske rekord. Med andre ord er det en kamp, som du simpelthen ikke må gå glip af. Du kan se den fra klokken 18.30 på TV3+.

Søndag: Klassefodbold for enhver smag

Der er i den grad en supersøndag i vente, og vi starter allerede ud med et spændende rivalopgør klokken 13, hvor White Hart Lane danner rammen om London-braget mellem Tottenham og Chelsea. Tottenham nærmer sig toppen, mens Chelsea stadig halter efter, så der er lagt op til en spændende kamp, der kan se på TV3 Sport 2.

Derefter vender vi blikket hjemad til Alka Superligaen, hvor der er to topopgør i vente. Vi starter ud med Brøndby – Aab klokken 16, som bliver efterfulgt at rundens mest spændende opgør, når de forsvarende mestre fra FC Midtjylland hjemme i Herning tager imod rækkens nuværende førsteplads, FC København. De to kampe kan ses på Canal 9 og TV3+.

Midt i mellem de to danske topkampe kan du også nå og at se lidt tysk fodbold, når Leverkusen og Schalke tørner sammen i en spændende kamp, der kan ses på Eurosport fra klokken 17.30.

Vi slutter weekenden af i Spanien, hvor Sevilla med danske Michael Krohn-Dehli tager imod Valencia. De to mandskaber er normalt en fast del af den spanske topkamp, men i denne sæson har de ikke fået den ønskede start, og derfor har begge hold brug for alle tre point. Du kan se kampen på TV3 Sport 2 klokken 20.30.

Footy følger naturligvis alle weekendens kampe tæt, og er også tilstede til fire af de seks kampe fra Alka Superligaen, hvor vi naturligvis har ekstra stort fokus på de to topkampe søndag.

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.