27032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Weekend View: Disse kampe må du ikke gå glip af

20150127-211045-3-1000x517we

Der er massere af gode i kampe i vente i denne weekend, uanset om du er til dansk, fransk, tysk, spansk eller engelsk fodbold. Her har Footy udvalgt de bedste kampe, så du kan planlægge de to kommende dage bedst muligt med massere af god bold.

Weekenden er tæt på at være over os, og det betyder massere af god fodbold i det to kommende dage!

Footy er her klar med Weekend View, hvor vi giver jer et overblik over de bedste opgør, og vi har i denne omgang udvalgt syv fantastiske kampe, som vi glæder os til at følge. Vi har selvfølgelig også sørget for, at du kan se, hvor og hvornår kampene finder sted, så du kan planlægge din fodbold-weekend bedst muligt.

Lørdag: Klopps første store test og tysk topopgør

Inden de helt store kampe bliver skudt i gang lørdag eftermiddag, så vil vi råde jer til at kigge over sundet til Sverige, hvor sidste spillerunde i Allesvenskan finder sted. Tre hold kan teoretisk nå at vinde guld, og flasker resultaterne sig, kan IFK Göteborg med Mads Albæk, Jakob Ankersen, og Søren Rieks sikre sig det svenske guld. De skal besejrede bundholdet Kalmar på hjemmebane, mens overraskelsen fra Norrköping, der lige nu fører an i tabellen, skal smide point på udebane mod Malmö, der skuffende ikke får medaljer i denne sæson. Alle kampene skydes i gang klokken 13.00.

Tre kvarter senere starter fodbold-weekenden for alvor, når Stamford Bridge danner rammerne om weekendens mest spændende opgør. Fyringstruede Mourinho har brug for point, når Liverpool med Klopp i spidsen kigger forbi London. Begge hold har brug for en sejr for ikke at yderligere point til City, United og Arsenal, der virker skarpe i toppen af tabellen. Klopp har desuden endnu sin første sejr tilgode i Premier League, men det bliver en svær opgave ude mod et presset Chelsea-mandskab, der vil gøre alt for at vinde kampen, der kan ses på TV3+.

Når Tipslørdag er overstået venter der spændende kampe fra Spanien, Tyskland og Italien. Først kigger vi en tur på La Liga, hvor Villarreal møder Sevilla med danske Michael Krohn-Dehli i et spændende opgør, der fløjtes i gang klokken 18.15 og kan ses TV3+. Hjemmeholdet har fået den bedste start på sæsonen, hvor man indtil videre er placeret på en femteplads, mens Sevilla lige nu ligger nummer otte i tabellen. Stort set samtidig, blot et kvarter senere, mødes Wolfsburg og Leverkusen i et tysk topopgør, hvor vi med noget held måske kan få Nicklas Bendtner at se i aktion. Den kamp kan du se på Eurosport Danmark. Lørdagens sidste højdepunkt finder vi i Serie A, hvor Inter og AS Roma tørner sammen. Gæsterne fra den italienske hovedstad fører netop nu an i tabellen, mens Inter også følger godt med på en øjeblikkelig fjerdeplads. Begge hold har i 10 spillerunde blot tabt én enkelt kamp hver, så der er også massere at se frem til i støvlelandet lørdag aften. Kampen spilles 20.45 og kan ses på ViaPlay.

Søndag: Kan de franske oprykker fortsætte den fantastiske stime

Vi starter med et kig på Ligue 1, hvor Monaco klokken 17.00 tager imod en af de største overraskelser i hele Europa netop nu, nemlig Angers. Oprykkerne har fået en fuldstændig fantastisk start på sæsonen i den bedste franske liga, hvor man efter 11 spillerunder har hentet hele 22 point, hvilket rækker til en midlertidig andenplads, hvorfor de kun er overgået af PSG. De kommer dog på en svær opgave i fyrstedømmet, hvor Monaco skal forsøge at rette op på en noget mere sløj sæsonstart. Du kan se kampen på ViaPlay.

Klokken 18.00 retter vi fokus mod Alka Superligaen, hvor Brøndby på udebane skal forsøge at fortsætte de flotte takter fra sejren over FCM, når OB er modstanderen. Kent Nielsens mandskab har været meget svingende i denne sæson, så det bliver spændende at se, hvad de kan præstere, når er formstærkt Brøndby-mandskab kigger forbi Odense.

Vi slutter weekenden af i Italien, hvor Lazio møder AC Milan. Begge mandskaber har haft svingende resultater i sæsonstarten, hvor de er placeret lige uden for de øverste pladser. Der er altså meget på spil for begge hold, hvis de ikke skal tabe yderligere terræn til topholdende. Kampen spilles 20.45 og kan ses på TV3 Sport 2.

Udover disse udvalgte kampe er der naturligvis masse andet god fodbold i de kommende dage. Footy er blandt andet massivt til stede på de danske fodboldstadions søndag, hvor vi dækker Aab-Hobro, FCK-Randers og OB-Brøndby fra tætteste hold.

I kan roligt glæde jer til en fantastisk fodbold-weekend, hvor Footy er klar til at bringe jer alle de bedste nyheder.

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.