The perfect guide to the casino

Blog: Naturligvis køber United ikke Schmeichel!

En journalist omkring Leicester har udtalt, at Kasper Schmeichel med stor sandsynlighed kan ryge til Manchester United. Det sker dog ikke, mener footy.dk’s blogger, Torben Aakjær.

Selvom det ville være en besnærende, romantisk og ikke mindst absurd tanke, så er der selvsagt ikke blot 1 %`s sandhed i de rygter som i dag fremlægges af Ekstra Bladet, for så vidt angår Kasper Schmeichel, der pba. en aldeles usaglig artikel begået af en lokal journalist i Leicester området, vælger at kyle en vaskeægte click bait historie op, med at United nu er interesserede i Schmeichel Jr., og at prisen kan risikere at blive omkring 260 millioner dk.kr.

‘Dansker naivt’

Naturligvis er den danske landsholdskeeper en glimrende målmand, og ingen kan tage sidste sæsons mesterskab fra ham og hans holdkammerater. Endvidere er det et facts at han i sæsonens europæiske kampe, herunder mod FCK og senest mod Sevilla, har begået indtil flere virkelig flotte redninger, men derfra og så blot kunne tro på, ja blot overveje om hvorvidt de helt store klubber seriøst har danskeren med i deres overvejelser for fremtiden, det er så himmelråbende “dansker naivt”, at man næsten må nive sig i armen, blot for at sikre sig at en avis/journalist kan få sig selv til at skrive om det.

Kigger man kort på den absolutte verdenstop for så vidt angår målmænd, finder man i den ypperste top 5 navne som Neuer, De Gea, Oblak, Cech og Courtois, og lige under kommer tyskerne Leno og Horn, franske Lloris og naturligvis den helt unge Donnarumma. Med al respekt for Schmeichels meritter indenfor relativ kort tid, så udgør alene hans fysiske fremtoning, såvel i højde som i bredde, et problem for ham, ikke mindst når vi taler om toppen af klodens markant mest fysisk inspirerede liga, og det er netop hans beskedne højde, der efter min bedste overbevisning ikke er en eneste cm. over 182-183 (har stået ved siden af ham et par gange, og jeg er selv 190 cm., og KS var omkring et halvt hoved mindre), som gør at de største klubber aldrig vil se til hans side. Nuvel han er hurtig reagerende, har en super indstilling og verbalt virker han tydelig, men i ikke så få tilfælde har man, ikke mindst i indeværende sæson, set hans alvorlige begrænsninger i det lille felt, hvor han ofte kommer til kort, når højere og stærkere modspillere angriber ham.

Det er velkendt at Manchester United i David De Gea, har en top 2 keeper i verden, og den 194 høje Spanier er endnu engang på vej til at blive sit holds vigtigste spiller (måske i skarp konkurrence med en endnu højere svensker!), og da han først for nylig er fyldt 27 år, og efter sigende er klodens højst betalte keeper, så skal der godt nok en del mønter på bordet, før klubben slipper ham. Men en klub er jo altid i stand til at købe hvem som helst, og det er naturligvis Real Madrid, som ikke nødvendigvis har flere penge at rutte med end United, måske snarere tværtimod, men deres nærmest religiøst betingede magnetisme og tiltrækningskraften som de har på især sydlandske spillere, hvor Ronaldo er et præmie eksempel, gør at muligheden for at de kan komme på banen med et megabud absolut er til stede, ikke mindst set i lyset af at de i Navas bestemt ikke har en keeper, der burde være blot i nærheden af at vogte buret for den spanske kongeklub.

De Gea er spanier, født og opvokset i Madrid, har den perfekte alder og er efter sigende tilmed fan af Real Madrid, så selvom han bestemt ser ud til at trives i Manchester, så kan magien, prestigen og ikke mindst lysten til at prøve noget nyt, sagtens være parametre der gør at han smutter ud af døren på AON Training Complex til sommer, naturligvis til enorm fortrydelse hos Mourinho og klubbens fans, men sådan er den verden!

Engelsk keeper som de Gea-afløser?

Og hvem skulle Mourinho så kigge efter som afløser? Tjaa, det mest nærliggende er naturligvis at kigge efter en engelsk keeper, men med al respekt for niveauet, så er der ikke just nogen der skinner i øjnene, heller ikke hverken Joe Hart, Pickford eller Butland. I Tyskland finder man så til gengæld er par aldeles glimrende emner i Kölns 23 årige Timo Horn og i Leverkusens 25 årige Bernd Leno. Begge er et par ordentlige brød på henholdsvis 193 og 191 cm., unge, og allerede med ml. 5-6 sæsoner bag sig som faste keepere i Europas næst stærkeste liga. Der er ingen grund til at tale om pris, da det med sikkerhed ikke er der “skoen trykker” for United, og begge må anses for at være emner der seriøst kigges på.

Kigger man på ligaen der rangeres over Bundesligaen, nemlig La Liga, så er det ikke just her at engelske klubber har haft den største succes med at købe målmænd fra. Bevares de fleste keepere er dygtige i fødderne, men er simpelthen ikke fysisk udrustet til toppen af Premier League, hvilket Bravo og Valdes er uhyrlige eksempler på, til trods for at begge var stjerner i hver deres tid i Barcelona. Der er dog en enkelt undtagelse i det spanske, nemlig i klubben som så heller ikke just er et typisk spansk spillende hold, Atletico Madrid, hvor 24 årige Jan Oblak vogter buret. Den 190 cm. høje Slovener er helt sikkert interessant for de to helt store i Spanien, men ganske givet også på papiret i United, og i lighed med andre spillere fra
A Madrid, kunne det tænkes at også han ville prøve lykken i Premier League, hvor ikke mindst pengene er meget større end hvad han nogensinde kan tjene i Atletico.

Donnarumma over Schmeichel

Endelig er der naturligvis den måske mest oplagte af dem alle sammen, den blot 18 årige kæmpe fra Milano, Donnarumma, som med sine 197 cm. i den grad rager op over alle i Serie A, og selv i Premier League, hvor man ellers finder giganter som Courtois, Foster og Cech, vil han blive set. Han er først lige fyldt 18 år, men er som bekendt i gang med sin anden sæson som fast målmand i AC Milan, og hvis ikke første keeperen hos Gli Azzurri hed Buffon, ville den unge fyr med sikkerhed allerede nu være fast målmand for Italien. Det kommer helt sikkert efter VM 18, og til den tid må det også anses som tvivlsomt om han stadig befinder sig i Serie A, og hvorfor skulle Manchester United ikke allerede til sommer, naturligvis under forudsætning af at De Gea smutter til Madrid, investere i nu- og fremtiden – ja jeg ville personligt ikke tøve et sekund.

Og så er vi tilbage til vores alle sammens danske keeper, 30 årige Kasper Schmeichel, som naturligvis aldrig kommer til at gå i sin faders enorme fodspor på klubplan, men bestemt stadig er en habil keeper, som ganske givet godt kan tage et step op fra Leicester, såfremt han har det ønske. Klubber som Everton, Southampton eller West Ham kunne jeg sagtens forestille mig havde interesse i ham, men glem toppen af poppen, dertil mangler han simpelthen for meget, ikke mindst omkring 10 cm.
i højden! Og når han nu vogter buret for vores landshold, så er vi vel også mest interesseret i at han spiller fast for en mindre klub i Premier League, fremfor at han varmer bænken i en af de store! Jeg er i hvert fald.

Læs også: Er en stor stjerne i udlandet og har spillet 37 U-kampe for Danmark: Nu er han tabt for Danmark

Skriv en kommentar

OVERSIGT

Scroll to Top