The perfect guide to the casino

Blog: Latinsk inspiration sender Eintracht Frankfurt til tops

Bundesligaen ligner ikke helt sig selv i denne sæson. Bayern München er blevet overhalet af RB Leipzig, og traditionsklubber som HSV, Werder Bremen og Wolfsburg kæmper med at skrabe points sammen i bunden af tabellen. Blandt de positive overraskelser er Eintracht Frankfurt, hvis succes i høj grad kan tilskrives to spansktalende profiler.

Denne blog er skrevet af Footy.dk’s Bundesliga-ekspert, Henrik Hvillum.

Tre sejre på stribe og blot to nederlag i hele sæsonen har foreløbig givet træner Nico Kovac og hans spillere en delt tredjeplads i Bundesligaen. Imponerende, al den stund at den samme mand blev hyret til at redde klubben fra nedrykning tilbage i maj måned. Det lykkedes lige akkurat, efter to jammerligt kedsommelige playoff-kampe mod Nürnberg fra 2.Bundesliga.

I denne sæson er tonen en helt anden. Efter 11.spillerunde i den forgangne weekend har man mødt både Bayern München og Borussia Dortmund. Med en uafgjort og en sejr til følge mod de to mesterskabsfavoritter! De to nævnte nederlag er kommet til de to ”småklubber” Darmstadt og Freiburg.

Hvad er så hemmeligheden bag Frankfurts succes? Tilsyneladende passer træner Kovac’s tysk/kroatiske stil med disciplin og hårdt arbejde tilsat sydlandsk virtuositet og boldleg godt til klubbens spansktalende spillere.

Og dem er der en del af. Den blot 19-årige Jésus Vallejo er lejet for sæsonen i Real Madrid. Og trods sin unge alder har han vist sig at besidde en stor portion talent, fysisk styrke og spilforståelse. I lørdagens sejr over Dortmund var han ganske vist heldig med, at der ikke blev dømt et straffespark imod ham efter en duel med Sokratis Papastatopoulos efter få minutter, men herefter satte den unge forsvarer knapt en fod forkert i resten af kampen.

Det har fået de tyske medier til at forudse, at Vallejo allerede om få år kan erobre en plads i Real Madris bagerste kæde, når han har været ”på græs” og udstået sin lærlingetid i Frankfurt. Hovedpersonen selv siger til fodboldmagasinet Kicker, at han trives med træner Kovac’s idéer, og at han har haft god støtte af de ligeledes spansktalende holdkammerater David Abraham (Argentina) og Marco Fabián (Mexico).

Marco Fabián fik sin egen drillesang

Og netop sidstnævnte har ligeledes vist sig at være et regulært pletskud for Eintracht. Han kostede blot 3,7 mio.Euro (27,5 mio.kr.) hos Deportivo Guadalajara i januar, og efter lidt tilpasningsvanskeligheder har han vist sig at være den perfekte orkesterleder for angriberne Haris Seferovic og Alexander Meier.

Marco Fabián har selv bidraget med tre scoringer, inklusive det udlignende mål på Allianz Arena mod Bayern München, hvor Frankfurt ellers spillede med en mand i undertal. Den slags giver heltestatus og good-will hos træneren og tilhængerne.

Målet var den foreløbige kulmination på en støt stigende formkurve for den 27-årige mexicaner, der ellers troppede op med lidt for mange ferie-kilo på sidebenene til sæsonoptakten. Hvilket fik Eintracht-fansene til at omskrive en drillesang, som ellers var komponeret til brasilianeren Caio for nogle år siden. ”Salat for Fabian, Schnitzel für uns – wir sind alle Frankfurter Jungs”…

God humor, men også et signal til Marco Fabian, som tog udfordringen op, og efter et par kampe på bænken sæsondebuterede han med sejrsmålet mod Bayer Leverkusen i 3.spillerunde. Senere kom så den førnævnte udligning mod Bayern, hvilket naturligvis gjorde ham endnu mere populær blandt ”Die Frankfurter Jungs”.

Frankfurts sejre er sjældent spektakulære. De seneste tre på stribe har alle været på ét måls marginal mod henholdsvis Köln, Werder Bremen og senest Dortmund.

Men med det unge forsvarstalent Jésus Vallejo og med en sprudlende Marco Fabián som 10’er på den offensive midtbane, ser den umiddelbare fremtid lys ud for ”ørnene”, som med det øjeblikkelige niveau kan tillade sig at drømme om en europæisk billet, og dermed mindst en gentagelse af 6.pladsen i 2012/13, som er klubbens bedste i nyere tid siden den seneste oprykning til Bundesligaen sæsonen forinden.

Ikke mindst takket være et spansk forsvarstalent og en mexicansk boldvirtuos.

Er du en dygtig skribent? Så søg jobbet hos footy.dk

Mest læste på footy.dk

1. Afsløret: Denne vilde ting sagde Ronaldo til Bale inden straffesparket i Madrid-derbyet
2. Griezmann mødte Ronaldo på ferie – gik hen til portugiserens bord og sagde følgende i kølvandet på EM-finalen
3. FCK sagde farvel til ham i sommer: Nu kan de tjene millioner på ham
4. Koke kaldte Ronaldo en faggot: Her er portugiserens brillante svar
5. Aubameyang smider billede op fra træning, hvor Emre Mor er langt fra imponeret over stjernen

Leave a Comment

OVERSIGT

Scroll to Top