Laudrup skræddersyer træningsprogram til Bony

Shared 476
 

Michael Laudrups dyre sommerindkøb, Wilfried Bony, har ikke ramt det forventede niveau. Derfor sender danskeren nu ivorianeren til specialtræning 

DOWNLOAD FOOTY LIV OG VIND FIFA 14 HER!

Da Wilfried Bony i sommer blev hentet til Swansea fra Vitesse Arnhem for svimlende 12 millioner pund, så steg forventningerne til nyindkøbet markant. Men siden har ivorianeren ikke fået så meget spilletid som forventet. Det skyldes en dårlig opstartsfase, mener Michael Laudrup.

- Da Bony kom hertil, havde han ikke fået en ordentlig pre-season, og efter vi skrev kontakt med ham, måtte han blive væk i ni dage, før han fik sin opholdstilladelse, forklarer den danske manager til Sky Sports.

- Han startede med at spille i nogle kampe og gjorde det godt. Især i de europæiske kampe og et par andre. Men vi vil gerne have, at han leverer sit bedste, fordi jeg er den første til at anerkende de store forventninger, folk har til ham, siger Laudrup.

- Misser måske kampe på grund af træning

Derfor har den danske Swansea-manager valgt at bruge ekstra tid på træningsbanen med angriberen. Endda så meget, at der formentlig er kampe, Bony ikke vil være en del af.

- Vi er her for at hjælpe, og det er det, vi prøver at gøre, ved at give ham et træningsprogram, hvor vi laver ekstra øvelser med ham for at få ham på sit højeste niveau. Jeg tror, han forstår, at det måske betyder, at der vil være kampe, hvor han ikke vil være der, siger Michael Laudrup, der ikke kan sige noget om programmets længde.

- Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage, men han er nødt til at tilpasse sig, fordi det er et stort skridt fra den hollandske liga til Premier League, siger danskeren til Sky Sports.

Ingen kommentarer endnu

MEST POPULÆRE NYHEDER