Rooney ude af United-truppen

Shared 15
 

Wayne Rooney er ikke med i dagens Manchester United-trup, og den engelske angriber kan derfor have spillet sin sidste kamp for klubben. 

United-angriberen er ikke med i den trup, der senere i dag drager til West Brommich, da hans kone, Kona Coleen, er høj gravid og venter parrets andet barn.

Wayne Rooney, der har ytret sit ønske om at forlade Old Trafford efter denne sæson, kan derfor have spillet sin sidste kamp for De Røde Djævle.

Ifølge Sir Alex Ferguson vil den nye United-manager, David Moyes, dog forsøge at overtale Rooney til at blive hos Manchester-klubben.

- Jeg er sikker på, at han vil tage det op, når han kommer. Det er ikke min sag, og jeg er ikke længere interesseret i det. David kommer til at håndtere det, siger Ferguson til Manchester Evening News.

Det er umiddelbart tvivlsomt om 27-årige Rooney også vil være at finde på Old Trafford i næste sæson, da Sunday Mirror i dag melder om, at Chelsea skulle være villige til at betale 225 millioner kroner for Rooney, hvis han beslutter sig for at forlade klubben.

- Chelsea vil forsikre sig, at hvis Wayne forlader United, så er der et sted, han kan tage hen. Chelsea er klar til at betale mange penge for Rooney, udtaler en kilde til Sunday Mirror.

Wayne Rooney, der skiftede til Manchester United i 2004, har spillet 400 kampe for de engelske mestre, hvor det er blevet til 197 scoringer.

Ingen kommentarer endnu

MEST POPULÆRE NYHEDER